Omsorgstandpleje

Omsorgstandplejen er et tilbud til borgere, som af fysiske og/eller psykiske grunde er ude af stand til at benytte det almindelige tandplejetilbud.

Hvad er omsorgstandpleje?

Omsorgstandplejen er et kommunalt tandplejetilbud til borgere, der af fysiske og/eller psykiske årsager er forhindrede i, eller kun med stort besvær kan benytte de almindelige tandplejetilbud.

Formålet med omsorgstandplejen
Formålet med omsorgstandplejen er:

  • at sikre borgeren så god tyggefunktion som muligt
  • at holde borgeren smertefri
  • og at give borgeren mulighed for at opretholde sit selvværd og sociale kontakter

Behandlingerne i omsorgstandplejen er primært forebyggende og vedligeholdende og omfatter kun nødvendige istandsættelser af tandsættet. Læs mere om behandlingerne i omsorgstandplejen.

Første besøg
Det første besøg i omsorgstandplejen foregår som udgangspunkt i borgerens eget hjem og med deltagelse af borgerens kontaktperson.

Der udføres en undersøgelse af mund og kæber, og der udarbejdes en individuel mundplejeplan for den nødvendige daglige mundpleje.

Efterfølgende foregår undersøgelse og tandbehandling som udgangspunkt på kommunens plejehjemstandklinikker eller på kommunens øvrige klinikker

Kun i særlige akutte situationer kan der udføres tandpleje i borgerens eget hjem.

Transport og ledsagelse
Borgeren skal selv sørge for transport og selv betale udgiften til transport.

Hvis borgeren skal liftes til tandlægestolen, skal der altid være ledsagelse af en person der kan lifte.

Fritvalg
Der er pr. 1. januar 2018 igen indført fritvalgsordning for omsorgstandpleje. Det betyder, at personer der får tilbudt tandpleje ved offentlig klinik, kan vælge i stedet at modtage tandplejetilbuddet hos privat praktiserende tandlæge/klinisk tandtekniker. Hvis man ikke ønsker at bruge kommunens behandlere til omsorgstandpleje, skal man kontakte den kommunale tandpleje før der indgås aftale med en privat behandler.

Du kan også læse om omsorgstandpleje på Tandplejen i Ballerups hjemmeside.

Den væsentligste lovgivning vedr. omsorgstandpleje er:

 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig Tandplejeinformations nyhedsbrev

Brevkasse

'Spørg Johan' og få svar.